(ADVARSEL! Følelsesmæssigt indlæg!)
Mors dag er blevet fejret med både mor, bedstemor og far. Vi tog nemlig et smut på galleri. Super hyggeligt, og der var en masse flot, skævt og interesant kunst. Vi var også et smut på kirkegården. Fik den der følelse, man ofte får når man er på en kirkegård, af at livet pludselig en dag vil oprinde. Når man går rundt der blandt gravstene og ser hvordan en ung dreng kun blev 18 år, eller hvordan en far døde fra sin lille datter, bliver man rørt. Man kan ikke lade være at tænke på alt det man gerne selv vil nå, inden livet rinder ud. Jeg selv har en tendens til at tænke på alt det jeg glæder mig til i fremtiden. Ofte tænker jeg; "det vil jeg først gøre når jeg flytter hjemmefra" eller "jeg vil gerne, men det er for besværgeligt" og så udsætter jeg det. Sandheden er dog at vi skal fokuser på hvor vi er nu, hvad vi vil nu og ikke at forglemme hvad vi har nu. Og ja, dette har vi fået smidt i hoved en million gange. Nik og Jay udtrykker det så smukt med ordene; "lev mens du gør det, elsk mens du tør' det" - og JA det er til at få brækfornemmelser af. Det forholder sig dog desværre sådan at vi udsætter alting, lader os stoppe af besværgeligheder, og jeg ved ikke hvad. Lev livet, gør det du har lyst til, for tiden går sgu stærkt.
Vi var nemlig også henne ved min bedstefar og farfars grav. Jeg kunne slet ikke forstå at det snart er 9-10 år siden de døde.. Alt den tid er gået, og jeg spørger mig selv; hvad har jeg opnået på denne tid?
En masse tanker og kærlighed til bedstefar og farfar - I er gemt i mit hjerte!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar