tirsdag den 15. maj 2012

Andengradsligning



Lige nu lytter jeg til musik, mens jeg arbejder med en matematik aflevering (andengradsligninger, velogmærke...). Jeg ville såmænd bare smide et indlæg ind, her til jer, og fortælle lidt om min dag.

Grundet vi skulle møde sent, kunne jeg sove længe - skøøønt! Knapt så skønt var det dog at jeg skulle holde tale... foran hele klassen.. på en talerstol. Ligesom de fleste taler bliver indledt med, er jeg heller ikke en stor taler, medmindre en stor taler er ved at ryste i bukserne af skræk. Det gik nu fint, ligesom resten af skole dagen. Derudover har jeg været i genbrugsen, og set på sager. Der var ikke noget specielt, det der mest fangede mine øjne, var en palet med maling - måske man skulle smutte forbi og købe den? Hm.. 

Ha' en god dag, om ikke andet må I hygge jer - blogger måske senere? Hvem ved..

søndag den 13. maj 2012

Tanker




(ADVARSEL! Følelsesmæssigt indlæg!)

Mors dag er blevet fejret med både mor, bedstemor og far. Vi tog nemlig et smut på galleri. Super hyggeligt, og der var en masse flot, skævt og interesant kunst. Vi var også et smut på kirkegården. Fik den der følelse, man ofte får når man er på en kirkegård, af at livet pludselig en dag vil oprinde. Når man går rundt der blandt gravstene og ser hvordan en ung dreng kun blev 18 år, eller hvordan en far døde fra sin lille datter, bliver man rørt. Man kan ikke lade være at tænke på alt det man gerne selv vil nå, inden livet rinder ud. Jeg selv har en tendens til at tænke på alt det jeg glæder mig til i fremtiden. Ofte tænker jeg; "det vil jeg først gøre når jeg flytter hjemmefra" eller "jeg vil gerne, men det er for besværgeligt" og så udsætter jeg det. Sandheden er dog at vi skal fokuser på hvor vi er nu, hvad vi vil nu og ikke at forglemme hvad vi har nu. Og ja, dette har vi fået smidt i hoved en million gange. Nik og Jay udtrykker det så smukt med ordene; "lev mens du gør det, elsk mens du tør' det" - og JA det er til at få brækfornemmelser af. Det forholder sig dog desværre sådan at vi udsætter alting, lader os stoppe af besværgeligheder, og jeg ved ikke hvad. Lev livet, gør det du har lyst til, for tiden går sgu stærkt. 

Vi var nemlig også henne ved min bedstefar og farfars grav. Jeg kunne slet ikke forstå at det snart er 9-10 år siden de døde.. Alt den tid er gået, og jeg spørger mig selv; hvad har jeg opnået på denne tid? 

En masse tanker og kærlighed til bedstefar og farfar - I er gemt i mit hjerte!

Long time, No seeing



WOW. Det er godt nok ved at være længe siden jeg sidst har blogget. Eller rettere sagt, MEGET længe siden. Har ikke kunne finde lysten. Har ikke kunne finde tiden. Har ikke kunne finde meningen. Men skide være med det, nu er jeg tilbage! Kan bl.a. fortælle jer, at jeg har fået en tumblr, som I er meget velkommen til at kigge forbi. 

Derudover har jeg snart overstået 1.G. Det har været det vildeste år i mit liv, og jeg har udfordret mig selv, på alle tænkelige måder. Jeg har fået en masse nye venner, en masse ny erfaring på bagen, forhåbentlig mere viden og ikke mindst en masse fantastiske oplevelser, som gerne skulle fortsætte med at blomstre. I sommerferien kommer der også til at ske en masse fantastiske, og spændende ting. Jeg skal bl.a på to festivaler, nemlig Northside-  og Nibe-festival, derudover skal jeg på københavner tur med en klassekammerat, og på jobpatrulje med en håndfuld venner. Sidst, men ikke mindst, skal jeg til Sverige, og i sommerhus med min dejlige familie - Det skal nok blive en FED sommerferie!